Studerende
I Østbyens Børnehave modtager vi studerende fra UC Syd i Kolding. Vi ser det som en vigtigt opgave, at være med til at uddanne fremtidens pædagoger. Det er vigtigt at vi alle tager godt imod de studerende som både er vores kollegaer og børnenes omsorgspersoner men som også er her for at lære og udvikle sig.
Vi modtager kun studerende i 1. og 4. praktik, som ikke indgår i vores normering.
PRAKTIKBESKRIVELSE Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014. | |||||||||||||||
Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Privat: Regional: |
Østbyens Børnehus Østergade 87 6580 Vamdrup 24 60 89 50
Tina Kildam
Privat | ||||||||||||||
Institutionstype/ Antal børn/unge /voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid | Integreret
Normeret til 78 børn 0-6 år 4 stuer Mandag-torsdag kl. 6.30-16.45. Fredag kl. 6.30-16 | ||||||||||||||
Særlige forhold omkring ansættelsen: | De tre børnehavegrupper skiftes til at være i vores udegruppe 2 uger af gangen. Det vil sige, at grupperne på skift er 4 uger i børnehaven og 2 uger i udegruppen. Der er to arbejdsplaner, en som gælder for de fire uger i børnehaven og en anden for ugerne i udegruppen. I udegruppen har vi dyr – på nuværende tidspunkt høns, grise, kaniner og geder. Vi tager i den lokale svømmehal med børnene. De svømmer en eller to gange, når de er i udegruppe. Specielt ugerne i udegruppen stiller krav til påklædningen – at den studerende har påklædning der passer til forholdene og årstiden. Der afholdes personalemøder fra 16.30 til 19.30 den første tirsdag i måneden. Koloni tre dage i august hvert år. | ||||||||||||||
Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) | 9 pædagoger og 5 medhjælpere 1 køkkenassistent og en havemand. | ||||||||||||||
Praktikvejlederens kvalifikationer: | Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x)
Pædagog PD modul i praktikvejledning:
Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Navne: Sandra Kristensen, Camilla Rasmussen, Cindie P. Jørgensen og Conni Birk. Cindie har i 2015 taget diplommodul i ”Social inklusion”. | ||||||||||||||
(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) | |||||||||||||||
Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger - /borgergruppe. | Spirrevipperne er vuggestuegruppen de har 15 børn i deres eget område og legeplads. Børnehavegrupperne er delt op i tre grupper. Hos Krummer og Krudtugler går de 3-4 årige. Spilopperne er for førskolebørnene. Hos Spilopperne arbejdes der målrettet på at gøre børnene skolemodne. Østbyens Børnehave har på det seneste modtaget flere børn med særlige behov primært plejebørn og for tidligt fødte børn. Børnene med særlige behov er fordelt på alle tre grupper. Vi har på nuværende tidspunkt ingen børn med anden etnisk baggrund. Vi anser vores forældregruppe for værende ressourcestærk. Hvis man som forældre ønsker et privat pasningstilbud, skal man søge det aktivt, da de private pasningstilbud ikke er en del af den kommunale pladsanvisning. | ||||||||||||||
ARBEJDSMETODER: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens kompetencemål) | I Østbyens Børnehave har vi fokus på bevægelse, dyr, natur og traditioner. Bevægelse: Vi går til svømning og gymnastik med børnene. Vi tager ofte på ture ud af huset specielt gåture i nærmiljøet. Med førskolegruppen tager vi på cykelture. Vi afholder årligt et motionsløb for hele børnehaven. Børnene tilbydes at deltage i morgengymnastik en gang om ugen. Vi har vores egen gymnastiksal og har desuden adgang til hallen på den nærliggende skole en gang om ugen. Dyr & natur: Grupperne tager på skift i udegruppe to uger af gangen. Udegruppen tager i Naturstuen, som har til huse i udkanten af Vamdrup. I Naturstuen hjælper børnene med den daglige pasning af dyrene, og der har vi mulighed for bålaktiviteter samt arbejde i træværksted. Vi bruger offentlig transport til udegruppen og har derudover mulighed for at køre med 7 børn i børnehavens minibus. Traditioner: Hvert år i august tager hele børnehaven på koloni med to overnatninger. Vi tilbyder hjemmebesøg hos nye børn. Andre traditioner er fastelavn, krybbespil i kirken, bedsteforældredage, afslutningsfest for kommende skolebørn, familiedag. Børnehaven sørger for eftermiddagsmaden. Børnene kan deltage i indkøb, bagning og forberedelse af eftermiddagsmaden (skære frugt, dække bord) De 6 lovbestemte læreplanstemaer er en del af det daglige arbejde. Tre gange om året arbejdes der målrettet med et enkelt tema. Temaerne planlægges på de enkelte stuer. Temaerne beskrives og evalueres skriftligt. Vi bruger både GLK og SMTTE modellen. Der arbejdes med en anerkendende og inkluderende tilgang til børn og forældre. Da vi oplever at modtage flere børn med særlige behov, arbejdes der aktivt med at tilrettelægge hverdagen, så disse børn kan inkluderes på alle tre stuer. De enkelte stuer tilrettelægger aktiviteter og temaer målretten den enkelte børnegruppe og anvender eksempelvis temaer som ’Slåskultur’, ’Fri for Mobberi’ og afslapning. I 2016 arbejdes der med emnet inklusion. Personalet læser diverse artikler samt uddrag af bøger. Obligatorisk litteratur i 2016 er: Tine Basse Fisker – ”Den sårbare inklusion”, Dafolo. | ||||||||||||||
Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: | Børnehaven samarbejder med PPR. Der er ligeledes et samarbejde med diverse skoler, når kommende skolebørn skal overdrages til SFO og skole. Børnehaven deltager i projekt ”Helhedsorienteret indsats”, hvilket omhandler plejebørn. Personale og ledelses mæssigt har vi et samarbejde med de 5 andre private institutioner i Kolding Kommune. Vi holder åbent hus for byens dagplejere den sidste mandag i måneden. Endvidere opfordrer vi alle dagplejere til at komme på besøg med nye børn før deres opstart i børnehave. | ||||||||||||||
Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: Hvor meget og hvordan? | Den studerende forventes ikke at arbejde alene. | ||||||||||||||
Øvrige oplysninger | Den studerende skal deltage i personalemøde samt koloni, som er tre dage i slutningen af august. Den studerende kan tilbydes at deltage i møder med PPR, forældremøder, bestyrelsesmøder samt overværer talepædagogens og fysioterapeutens arbejde |
Uddannelsesplan for de 4 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. | ||||||||||||||||||||||||||
Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X) Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær:
Dagtilbudspædagogik
| ||||||||||||||||||||||||||
Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse områder er i særlig grad vægtet i institutionens arbejde og målsætning?
1) Kreative udtryksformer.
2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. | ||||||||||||||||||||||||||
Uddannelsesplan for Modul 4 Praktikperiode 1 (Grundfagligheden) | ||||||||||||||||||||||||||
Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. | ||||||||||||||||||||||||||
Vidensmål: Den studerende har viden om | Færdighedsmål: Den studerende kan | a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? | ||||||||||||||||||||||||
praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, | anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, | a)Østbyens Børnehave er en daginstitution for 3-6 årige i Vamdrup. I børnehaven er en mindre antal børn med særlige behov. b)Vi tilbyder den studerende viden om arbejdet med børnehavebørn og enkelte med særlige behov. Den studerende bliver en aktiv del af personalet på en enkelt stue, hvor den studerende skal tilrettelægge, gennemføre og evaluere og dokumentere en selvvalgt aktivitet. Den studerende forventes at arbejde med forskellige observations- samt dokumentations metoder. c) I samarbejde med vejleder læses og diskuteres relevant litteratur. Den studerende skal have fokus på praksisfortællinger, herunder egen rolle i fortællingen. | ||||||||||||||||||||||||
målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, | målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, | a)I løbet af barnets børnehavetid skal barnet omkring alle 6 læreplanstemaer. Vi arbejder med 3 temaer om året. Hver stue planlægger, gennemfører og evaluerer selv læreplanstemaerne. Hvert andet år laves en børnemiljøvurdering. b)Den studerende kan deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af læreplanstemaerne. c)Den studerende har mulighed for at arbejde på lige fod med kollegerne i arbejdet med læreplanstemaerne. Arbejdet med læreplanstemaerne kan være en del af den studerendes portfoliearbejde samt praksisfortællinger. | ||||||||||||||||||||||||
evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer og | dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og | a)Vi anvender både billed- og skriftlig dokumentation og især praksisfortællinger. Læreplanstemaerne bliver beskrevet og evalueret skriftligt. Her anvender vi SMTTE og GLK. b)Den studerende skal læse om og øve sig i forskellige observationsformer. c)Observationer og praksisfortællinger er et fast punkt på dagsordenen til vejledning. Praksisfortællingerne kan især have fokus på den studerendes egen rolle. Den studerende får et punkt på dagsordenen til personalemøder. | ||||||||||||||||||||||||
såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. | anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. | a)Vi arbejder med ”Sunde unger hele vejen”, hvilket omhandler kost, trivsel og bevægelse. Børnehaven har en kostpolitik. Der laves eftermiddagsmad til børnene. Børnene deltager her i indkøb og bagning. b)Den studerende kan deltage i planlægning og tilberedelse af eftermiddagsmad. Den studerende spiser madpakker sammen med en gruppe børn. c)Den studerende reflekterer over børnehavens kostpolitik, måltidskultur og hygiejne tiltag. Refleksionerne kan drøftes til vejledning og eventuelt til et personalemøde. | ||||||||||||||||||||||||
Angivelse af relevant litteratur: | Den studerende udvælger sammen med vejlederen relevant litteratur i løbet af praktikken. Det anbefales at den studerende orienterer sig om litteratur indenfor viden om observation samt inklusion. Anbefalet litteratur: Søren Kristiansen, Hanne Kathrine Krogstrup, ’Deltagende observationer’. Forlag: Hans Reitzels forlag. Tine Basse Fisker, ’Den sårbare inklusion’, Forlag: Dafolo. | |||||||||||||||||||||||||
Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden | Der evalueres på kompetencemålene for den 1. praktikperiode samt den studerendes egne kompetencemål samt den studerendes videns- og færdighedsmål. På en vejledning evaluerer vejlederen og den studerende sammen læringsudbyttet af praktikken. Vejlederen varetager skriftliggørelsen af 2/3 udtalelsen. Lederen kan deltage i vejledningen når 2/3 udtalelsen laves. | |||||||||||||||||||||||||
Organisering af vejledning: a) Hvordan fastlægges og udarbejdes individuel uddannelsesplan for den studerende? b) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? | a)Der forventes, at den studerende udfærdiger en dagsorden samt referat til hver gang, der er vejledning. Dagsordenen afleveres til vejlederen. Der er en gensidig forventning om, at begge parter har forberedt sig til vejledningen. Den studerende vil blive tilbudt vejledning af institutionens leder vedrørende ledelsesmæssige aspekter. Den individuelle uddannelsesplan tager udgangspunkt i den studerendes praktikforberedende opgave samt praktikstedets uddannelsesplan. b)Den studerendes dokumentations- og portfoliearbejde danner grundlag for de dagsordener, der udfærdiges til hver vejledning. | |||||||||||||||||||||||||
Den studerendes arbejdsplan: | Den studerende vil få udleveret en arbejdsplan ved forbesøg eller snarest derefter. Den studerende vil så vidt muligt følge sin vejleders arbejdsplan. Fra og med praktikperiode 2 vil den studerende kunne være alene på stuen i ydertimerne. | |||||||||||||||||||||||||
Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) | Ved bekymring/problemer kontakter vejlederen eller den studerende lederen. Lederen drøfter bekymringerne med den studerende og vejlederen til et møde, hvor der laves referat. Hvis parterne derefter vurderer, at uddannelsesinstitutionen skal kontaktes, kontakter lederen uddannelsesinstitutionen. |
Dagtilbudspædagogik Uddannelsesplan for Modul 9 | |||
Område 3: Relation og kommunikation – 2. praktikperiode. Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. | |||
Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. | |||
Vidensmål: Den studerende har viden om | Færdighedsmål: Den studerende kan | a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? | |
det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, | tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, | a )Østbyens Børnehave er en daginstitution for 3-6 årige i Vamdrup. I børnehaven er en mindre antal børn med særlige behov. b) Vi undersøger sammen med den studerende relevant litteratur indenfor området og den studerende deltager i planlægningsmøder og evt. møder med eksterne samarbejdspartnere. Den studerende deltager i planlægning, udvikling, gennemførelse og evaluering af 1 – 2 læreplanstemaer. c)Til vejledning vil vi sammen med den studerende diskutere relevant litteratur og vejlede i at igangsætte og gennemføre en aktivitet og hvorledes man kan gribe det an når der er et barn med særlige behov som deltager. Vi forventer at se den studerende som tovholder på valgte aktiviteter som har fokus på de to kompetencemål. Ligeledes vil vi sammen med den studerende undersøge relevant litteratur og lignende der fortæller noget om barnets udvikling, dannelse af relationer og evt. livsforudsætninger. | |
samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling, | skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet, | a) På stuen arbejdes der med grundlæggende sociale kompetencer, både i hverdagen og igennem læreplanstemaet. Arbejder understøttende med børns udvikling, læring, trivsel og dannelse af relationer. b) Vi arbejder periodevis med temaer som ’Fri for mobberi’, ’Trin for Trin samt ’Slåskultur’. Disse arbejdsredskaber er også valgt på grund af deres fokus på netop dannelse af relationer og kommunikative relationer. c) Til vejlednig vil der blive taget udgangspunkt i observationer, praksisfortællinger samt oplevelser fra den studerendes portfolio. Hvis den studernde har gennemfør en aktivitet anbefaler vi at den studerende evt. anvender et skema til evaluering, dette kunne være gennem en GLK eller SMTTE model. Vi oplever vejledningen som et forum hvor den studerende og vejleder sparrer med hinanden. Vejlederen skal konstant befinde sig inden for den studerens nærmeste udvikling zone således at den studerende opnår et rigt udbytte at sin praktik. | |
dialog og professionel kommunikation, | kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, | a) At arbejde med en anerkendende og inkluderende tilgang til børnene og komme i børnehøjde når der kommunikeres med børn. I dagligdagen overleveres beskeder og hverdagsfortællinger når barnet bringes og hentes. b) Der afholdes forældremøder samt forældresamtaler. Vi afholder hver måned personalemøder samt ugentlige stuemøder på disse forventer vi at den studerende er aktivt deltagende og selv bringer pædagogiske emner i spil. c) Den studerende understøttes og vejledes i at skabe en god daglig dialog med børn, forældre og kolleger hvor der tages udgangspunkt i en anerkendende og inkluderende tilgang. | |
leg, legeteorier og legekulturer, | rammesætte børns leg, | a) Børnene færdes på skift i børnehaven og Naturstuen. Hvilket vi som institution oplever, har betydning for deres måde at danne relationer, vi oplever ligeledes at antallet af konflikter samt konflikternes karakter er forskellige. b) Undersøger og observerer børnenes leg i Børnehaven samt Naturstuen. Den studerende skal være nysgerrige på hvorledes legen kan anvendes som grobund for at understøttet kompetencemålene kommunikation og dannelse af relationer. c)Den studerende vejledes i at bruge legen som redskab til dannelse af relationer. Den studerenes rolle bliver at guide børnene i legen og dermed være bevidst om sin egen rolle i leges tilblivelse og udførelse. Der understøttes til vejledning med teori omkring børns leg og legekultur. | |
kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis og | målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og | a) Vi mener, at det at indgå i relationer samt evnen til at kommunikere hensigtsmæssig med sine omgivelser ligger implicit i alle læreplanstemaerne. b) Den studerende skal sammen med sine kollegaer tilrettelægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter indenfor de valgte læreplanstemaer, med øje for kompetencemålene. c) Den studerende støttes- samt vejledes i at reflektere over egen rolle planlagte aktiviteter. Til vejledning tilrettelægges og diskuteres pædagogiske aktiviteter og den studerendes rolle. Ligeledes hvordan der planlægges en aktivitet der kan differencers til at rummer hele målgruppen og ikke kun enkelte børn. | |
omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. | tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse. | a)I dagligdagen bliver den studerende en del af det forebyggende sundhedsfremmende arbejde blandt andet igennem almindelige hygiejne rutiner og almen trivsel. b)Den studerende arbejder med konceptet ”Sunde unger hele vejen” www.ostbyensbornehave.dk c)Den studerende vil blive bedt om at forholde sig reflekterende til ovennævnte koncepter. | |
Angivelse af relevant litteratur: | Der vil ikke blive angivet titler på megen bestemt litteratur da, valget af litteratur drøftes mellem vejleder og den enkelte studerende. I 2016 vil der i børnehaven blive arbejdet med Inklusion og her tages afsæt i følgende litteratur: Tine Basse Fisker, ’Den sårbare inklusion’. Dafolo. Bjørg Kjær, ’ Inkluderende pædagogik- god praksis og gode praktikere’. Akademisk forlag. Anden relevant litteratur kan omhandle: - Børn i alderen 3 – 6 år - Anerkendelse - Børns leg - Sociale kompetencer - Trivsel - kommunikation | ||
Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden | Der evalueres på kompetencemålene for den 2. praktikperiode samt den studerendes egne kompetencemål samt den studerendes videns- og færdighedsmål. På en vejledning evaluerer vejlederen og den studerende sammen læringsudbyttet af praktikken. Vejlederen varetager den skriftlige udførelse af 2/3 udtalelsen. Lederen kan deltage i vejledningen når 2/3 udtalelsen laves. | ||
Organisering af vejledning: a) Hvordan fastlægges og udarbejdes individuel uddannelsesplan for den studerende? b) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? | a) Der arbejdes overordnet ud fra de kompetencemål som er opstillet fra seminariets side. Mål, planlægning og udførelse af kompetencemålene tilrettelægges ud fra den studerendes interesser og viden på det givende tidspunkt samt den studerende praktikforberedende opgave. Den studerende laver dagsorden samt referat af vejledning og er selv opsøgende i forhold til at finde relevant litteratur der understøtter arbejdet med kompetencemålene. b) Den studerende opfordres til kontinuerligt at udbygge sin arbejdsportfolio, med afsæt i kompetencemålene. Vi opfordrer den studerende til at arbejdsportfolie danner grundlag for debatter på stuemøde og personalemøder. | ||
Den studerendes arbejdsplan: | Den studerende får en arbejdsplan udleveret ved forbesøg eller snarest derefter. Den studerendes arbejdsplan tilrettelægges med 32½ time om ugen inden for børnehavens åbningstid i tidsrummet mellem 6.15 – 16.45. Der spares timer op til, at den studerende kan deltage på personalemøder på lige fod med det øvrige personale. Den studerende vil have alene timer på stuen i ydertimerne. | ||
Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) | Ved bekymring/problemer kontakter vejlederen eller den studerende lederen. Lederen drøfter bekymringerne med den studerende og vejlederen til et møde, hvor der laves referat der underskrives. Hvis parterne derefter vurderer, at uddannelsesinstitutionen skal kontaktes, kontakter lederen uddannelsesinstitutionen. |
Dagtilbudspædagogik Uddannelsesplan for Modul 13 | |||
Område 4: Samarbejde og udvikling – 3. praktikperiode. Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. | |||
Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. | |||
Vidensmål: Den studerende har viden om | Færdighedsmål: Den studerende kan | a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? | |
samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, | identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, | a)Den studerende skal forholde sig til gældende lovgivning indenfor dagtilbuds området og eventuelle lovændringers betydning for det pædagogiske arbejde. Den studerende skal forholde sig til eventuelle ændringer af børnegruppens sammensættelse. Herunder menes bl.a sociale forhold og det nærområde, institutionen befinder sig i. b)Det forventes at den studerende forholder sig til og deltager aktivt i inklusionsarbejdet. Det forventes ligeledes at den studerende forholder sig til forskellen mellem at arbejde i en privat og en offentlig institution. c)I 2016 arbejdes der med afsæt i at udforme en inklusionspolitik i børnehaven. Det forventes at den studerende forholder sig reflekterende og kritisk til dette arbejde. | |
leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, | udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, | A) Institutionen arbejder med de 6 læreplanstemaer fordelt på en periode på to år. Det vil sige 3 læreplanstemaer temaer om året. Læreplanstemaerne vil være over en periode mellem 14 dage og op til 3 mdr. I hver praktikperiode vil den studerende vil den studerende komme til at arbejde med mindst et læreplanstema. b) Den studerende skal sammen med sine kollegaer tilrettelægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter indenfor de valgte læreplanstemaer, med øje for kompetencemålene. c)Den studerende vil få ansvaret for at tilrettelægge, gennemføre og dokumentere en aktivitet inden for det valgte læreplanstema. | |
forandringsprocesser og innovation, | bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, | a) Da vi i 2016 har fokus på inklusion, arbejder vi på at forandringsprocesser og innovation tager udgangspunkt i det enkelte barn. b) den studerende skal arbejde ud fra de sammen principper og tanker omkring inklusion som det øvrige personale arbejder med. Det vil være arbejdsredskaber udarbejdet af Ulla Pedersen og Anette Schulz. c) Vi forventer at den studerende sætter sig ind i og anvender ovennævnte arbejdsredskaber og løbende dokumenterer arbejdet til vejledninger mm. | |
inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser, | inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, | a) I arbejdet med inklusion, inddrages i første omgang forældrebestyrelsen, som skal være med til at diskutere hvordan den øvrige forældregruppe inddrages i inklusions arbejdet, med øje for at give det enkelte barn de bedste muligheder indenfor dagtilbuddets normalpædagogiske rammer. Inklusionsarbejdet vil være med udgangspunkt i Ulla Pedersen og Anette Schulz. b)Da arbejdet med at lave en inklusionspolitik er igangværende kan vi indtil nu tilbyde den studerende at deltage i forældrebestyrelses møder, samt i samspil med det øvrige personale at videre udvikle tankerne og det praktiske arbejde omkring inklusion. c) Den studerende vil altid have mulighed for at arbejde med forældreperspektivet igennem eks. Spørgeskemaer og interviews. | |
didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og | sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og | a) I forbindelse med læreplanstemaerne arbejder vi med SMTTE modellem som planlægnings og evaluering redskab. I hverdagen arbejders der med billeddokumentation på de enkelte stuer samt på intranettet. Kompetencehjulet anvendes med fokus på at arbejde med det enkelte barns ressourcer. b) Den studerende skal sammen med personalt på den stue han/hun er tilknyttet lave en SMITTE i forbindelse med et læreplanstema. De studerende introduceres for arbejdet med Kompetencehjulet. De forventes at den studerende deltager i det daglige dokumentationsarbejde. c) Se ovennævnte. | |
førstehjælp. | udføre grundlæggende førstehjælp. | Undervisning på studiedage | |
Angivelse af relevant litteratur: | Der vil ikke blive angivet titler på megen bestemt litteratur da, valget af litteratur drøftes mellem vejleder og den enkelte studerende. I 2016 vil der i børnehaven blive arbejdet med Inklusion og her tages afsæt i følgende litteratur: Tine Basse Fisker, ’Den sårbare inklusion’. Dafolo. Bjørg Kjær, ’ Inkluderende pædagogik- god praksis og gode praktikere’. Akademisk forlag. Anette Schulz og Ulla Pedersen, ’Sundhedspædagogik i børnehaven- en redskabsbog til inklusion og anerkendelse’. Dafolo | ||
Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden | Der evalueres på kompetencemålene for den 2. praktikperiode samt den studerendes egne kompetencemål samt den studerendes videns- og færdighedsmål. På en vejledning evaluerer vejlederen og den studerende sammen læringsudbyttet af praktikken. Vejlederen varetager den skriftlige udførelse af 2/3 udtalelsen. Lederen kan deltage i vejledningen når 2/3 udtalelsen laves. | ||
Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? | Vi forventer at den studerende er klar til det børnehaveliv som Østbyens børnehave tilbyder. Dette indebærer retmæssig påklædning til alt slags vejer da vi i perioder har hele dage udenfor året rundt, tager til svømning med børnene og deltager i koloni i august måned samt kan omgås dyr. | ||
Den studerendes arbejdsplan: | Den studerende får en arbejdsplan udleveret ved forbesøg eller snarest derefter. Den studerendes arbejdsplan tilrettelægges med 32½ time om ugen inden for børnehavens åbningstid i tidsrummet mellem 6.15 – 16.45. Der spares timer op til, at den studerende kan deltage på personalemøder på lige fod med det øvrige personale. Den studerende vil have alene timer på stuen i ydertimerne. | ||
Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? | Der tilbydes 1½ times vejledning pr. uge. Vejledningen skemalægges forskelligt alt efter, om studerende og vejleder er i Naturstuen eller ej. Vejledningen foregår i planlagt arbejdstid. Studerende og vejleder kan med rette forvente at den modsatte part er velforberedt. | ||
Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) | Ved bekymring/problemer kontakter vejlederen eller den studerende lederen. Lederen drøfter bekymringerne med den studerende og vejlederen til et møde, hvor der laves referat der underskrives. Hvis parterne derefter vurderer, at uddannelsesinstitutionen skal kontaktes, kontakter lederen uddannelsesinstitutionen. |
Uddannelsesplan 4. praktikperiode i Bachelorprojektet | |
Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. | |
Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. | |
Vidensmål: Den studerende har viden om | Færdighedsmål: Den studerende kan |
virkefelter for den pædagogiske profession, | identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, |
pædagogfaglig udvikling og innovation, | identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, |
pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, | formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, |
følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, | inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, |
nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, | inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, |
empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og | vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og |
opgaveskrivning og faglig formidling. | formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. |
Institutionens udviklings- og innovationsfelter: | |
Østbyens Børnhave arbejder i 2016 med emnet inklusion. Der vil i børnehaven være fokus på at arbejde med indføringen af forskellige inklusionsværktøjer. Der vil altid være mulighed for de studerende at arbejde med temaerne natur, bevægelse og sprog. I Østbyens børnehave hvor udelivet i naturstuen dagligt året rundt er i fokus, vil den studerende sammen med børnene have mulighed for at udforske uderummet. Den studerende vil sammen med børnene opleve at arbejde med dyr både igennem daglig pleje og pasning samt opleve naturens gang når man arbejder med levende væsner. Der er fokus på krop og bevægelse i Østbyens børnehave hvor vi låner en hal til at understøtte børnenes fysiske udfoldelsesmuligheder. Grupperne tager på skift i svømmehallen og der bliver gået mange både korte og lange ture. Der bliver efter behov dannet sproggrupper i børnehaven til understøttelse af enkelte børns sproglige udvikling. Der vil for den studerende altid være mulighed for at komme ud og undersøge børns leg og relationer. | |
Institutionens rammer for empiriindsamling: | |
Når et barn bliver meldt ind i Østbyens børnehave indhenter børnehaven underskrift fra forældrene til brug af film, billeder mm. til brug i institutionen. Vi forventer at den studerende følger seminariets gældende regler omkring indsamling af empiri. Vi forventer desuden at den studerende gør sig bekendt med gældende regler omkring tavshedspligt mm og at børns navne samt cpr. nummer aldrig optræder i noter og observationer. | |
Kontaktperson for den studerende | |
Leder Tina Kildam 24 60 89 50 |
Praktikperioderne
§ 8. Praktikken tilrettelægges i fire perioder.
Stk. 2. Første praktik, svarende til 10 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 2. semester med 32 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 3 studiedage på professionshøjskolen
Stk. 3. Anden og tredje praktik: To specialiseringspraktikperioder, hver svarende til 30 ECTS point, tilrettelægges som lønnet praktik med start i henholdsvis 3. og 5. semester på et praktiksted i tilknytning til specialiseringsdelen. De to praktikperioder tilrettelægges hver over 6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer. I hver af de to 6-måneders praktikperioder indgår 10 studiedage på professionshøjskolen. I forbindelse med tredje praktik gennemføres et uddannelsesforløb på 2 dage med førstehjælp varetaget af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør på professionshøjskolen.
Stk. 4. Fjerde praktik, svarende til 5 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 7. semester i sammenhæng med bachelorprojektet på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen. Praktikken indeholder den studerendes opsamling af empiri og fordeles over 16 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer.
Studiedage
Stk. 5. Studiedagenes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger studiedagene med udgangspunkt i de studerendes læring i den konkrete praktik gennem undersøgelse og udvikling af forholdet mellem teori og praksis. De studerendes dokumentation af praktikerfaringer indgår i studiedagene.
Mødepligt
Stk. 6. Den studerende har mødepligt til praktikken, herunder studiedagene.
Stk. 7. Regler om de fire praktikperioders placering i uddannelsen fastsættes i studieordningen, jf. § 21, stk. 2, nr. 5.
Praktikbeskrivelse
§ 9. Praktikstedet udarbejder en praktikbeskrivelse, der skal indeholde følgende:
1) Beskrivelse